It er en vigtig del af løsningen, men er sjældent hele løsningen. I Traen hjælper vi dig derfor også med at sikre, at du opnår konkrete forretningsmæssige resultater med de it-løsninger, din organisation anvender. Dette kan eksempelvis være resultater i form af effektivisering eller forbedring af styring, service og kvalitet.
Traens konsulenter hjælper med at udforme og realisere en samlet business case for, hvordan din organisation opnår forretningsmæssige resultater med anvendelse af it.
Her går vi også ind og ser på selve arbejds- og styringsprocesserne, roller og kompetencer, samt de politikker, love og regler, der definerer rammerne for arbejdet i organisationen.
Effektivisering er et tema, som de fleste organisationer er optagede af. Ikke mindst i en tid, hvor der er behov for at reducere budgetterne samtidig med, at kravene til service og kvalitet fastholdes uændret. Det skaber et betydeligt pres på en organisation for at forbedre, og i visse tilfælde fuldstændig nytænke, arbejdsprocesserne.
It er i dag en integreret del af langt de fleste arbejdsprocesser og er derfor afgørende i forbindelse med effektivisering. Udover at it understøtter arbejdet i en organisation, kan løsningerne også medvirke til at forenkle eller automatisere den måde, hvorpå arbejdet udføres. På den måde kan din organisation få en ny løsning, som kræver færre ressourcer end den eksisterende løsning og dermed opnå en besparelse.
En bedre styring kan også ofte sikre, at organisationen bruger færre ressourcer, eller bruger dem mere hensigtsmæssigt. Eksempelvis kan en tidlig opmærksomhed og indsats sikre, at der ikke bliver behov for en given ydelse. Sådanne forbedringer kan til tider skabe endog meget betydelige besparelser.
Hvis du vil høre mere om forretningsudvikling, kan du kontakte os på info@traen.com.