Du er her: Traen > Kompetencer > Implementering

Implementering 

I Traen ved vi, at en succesfuld indførelse af en it-løsning forudsætter, at vi tænker  implementering ind helt fra begyndelsen, når vi vurderer de forretningsmæssige behov og løsninger. Samtidig er det vigtigt, at vi fastholder fokus på den forretningsmæssige udfordring, når vi implementerer selve systemløsningen. På den måde sikrer vi, at løsningen fungerer både teknisk og forretningsmæssigt.

Udover den tekniske installation af løsningen i eget it-miljø hjælper Traen med at konfigurere løsningen korrekt, hvilket blandt andet kan omfatte opsætning af begreber, forretningsregler og arbejdsprocesser. Vi vil naturligvis også målrette sikkerhedsmodellen til organisationen, således at adgangen til de forskellige dele af løsningen kan variere, afhængigt af den valgte rolle eller organisatoriske tilknytning.

Til implementeringen hører naturligvis konvertering af data fra jeres tidligere system til det nye. Traen sikrer, at medarbejderne fra dag 1 kan slå op i historiske data og arbejde videre på åbne sager og dokumenter.

En it-løsning skal i dag kunne arbejde sammen med andre it-løsninger, hvad enten det er organisationens egne, interne it-løsninger eller det er tredjepartsløsninger. Traens kompetente medarbejdere har stor viden om forskellige it-platforme og mange års erfaring med at integrere vores løsninger med andre it-løsninger, både forholdsvis enkle integrationer og de større og mere komplekse. 

For at sikre, at jeres nye løsning understøtter de krav og forretningsgange den skal, gennemfører vi en grundig test inden systemet sættes i drift. Vi udarbejder testscenarier og –drejebøger, som systematisk beskriver hvad der skal testes og hvordan. Test er både en del af vores almindelige kvalitetssikring, inden vi melder systemet klar til kunden og er samtidig en del af den formelle godkendelse, I som kunde foretager.