Gode it-løsninger er ikke statiske, men udvikler sig og skal kunne udbygges til at leve op til nye krav, der med tiden vil komme i din organisation. Vedligeholdelsen af de løsninger, vi leverer, er en vigtig del af den service, vi tilbyder.
Traen opfatter vedligehold som en naturlig forlængelse af udviklingen og leverancen af vores løsninger. Ofte vil vi indgå en aftale om vedligehold i forbindelse med en leverance, således at du er sikret en tilfredsstillende adgang til fejlrettelser, løbende tilpasninger, samt videreudvikling af løsningen i takt med udviklingen i markedet og dine kunders og brugeres krav og ønsker.
Traen har leveret en række løsninger inden for områder som selvbetjening, digitale arbejdsgange, elektronisk sags- og dokumenthåndtering og tilskudsadministration. I den forbindelse har vi, alt efter organisationens specifikke behov, efterfølgende vedligeholdt løsningerne, således at de løbende er blevet tilpasset de ændrede krav.
Det er vores erfaring, at behovet for tilpasning af en løsning kan opstå pludseligt. Tiden er ofte en afgørende faktor for vores kunder, og derfor arbejder vi aktivt med at reducere vores reaktionstid, blandt andet ved at undgå at binde viden hos enkelte nøglepersoner, således at flere medarbejdere er i stand til at vedligeholde de leverede løsninger.
En god vedligeholdelsesindsats hviler på et grundigt design, hvorfor vi udfører arbejdet efter fastlagte processer og med anvendelse af relevante værktøjer. I forbindelse med vedligeholdelsesopgaver følger vi derfor de samme processer som ved nyudvikling, hvilket inkluderer flere lag af kvalitetssikring, Continuous Integration og Release Management.
Hvis du vil høre mere om vedligehold, kan du kontakte os på info@traen.com.